21. februar 2011
Min roman "På den forkerte side" udkommer om om ca. få dage. Den officielle udgivelsesdato er d. 19. marts. Du hører nærmere.
Bagsideteksten:
Vi er i 1967. Tiden før Kvindebevægelsen. Før ordet ”lesbisk” blev brugt – og ”bøsse” kun var et skældsord. Her møder vi den 22-årige Vivi, der kæmper med stigende tvivl om sit seksuelle ståsted. Inderst inde ved hun, at hun er til kvinder. Men hvordan kan hun nogensinde indrømme det over for sig selv og sine omgivelser, når hun ikke ønsker at være på den forkerte side?
Et møde med den homoseksuelle kollega, Søren, giver Vivi det skub, hun har brug for. Han fører hende ind i en ny verden, der på én gang er farlig og fascinerende. En verden, der på trods af prostitution, stoffer og kønsforvirring, giver Vivi fornyet håb om et liv med åbenhed og fællesskab, men som også sår tvivl om, hvilke valg hun skal træffe.
- Gud nej, Vivi, hvisker Søren henrykt og vifter pikant med sit håndled. – Du er jo ligesom mig. Du er homo. Du er gnubber!
Vivi skæver forskrækket rundt i frokostkantinen. Tænk hvis nogen hørte dem. Disse forfærdelige ord. Hun ønsker, at hun aldrig havde betroet sig til ham. Hun vil forsvinde. Vågne. Det må være en drøm. Et mareridt.
– Har du talt med andre om det? spørger han og bøjer sig længere over mod hende.
Hun virrer tavst med hovedet og prøver at undgå hans blik.
- Jeg kender et sted. En klub. Dér skal du med hen, forsætter han.
Bogen er på 257 sider og kommer til at koste 250 kr. gennem boghandleren og på nettet efter udgivelsen.
Eller os forfatteren på 20812048
Eller kan bestilles på
Kunstterapien@gmail.com
til intropris 200 kr. plus porto